Vidste du, at 80% af alle kæledyr over 2 år har tandproblemer, der er behandlingskrævende? 80%. Det svar er til, at 8 ud af 10 patienter undersøgt til sundhedsundersøgelse eller lignende bliver booket til tandrensning. Dvs. man som ejer skal regne med at dette er et scenarie hos ens kæledyr. Dertil sagt er det tilbagevendende. Årsagen er manglende slid på tandfladen, parodontose, fejlstilling, knækkede tænder og andre tandlidelser. Og det er vigtigt at der sikres en ordentlig mundhygiejne, idet man ser, at bakterier fra mundhulen passerer rundt i kroppen og laver skader på kroppen.
Sydfyn- og Øhavets Mobildyrlæge tilbyder tandrensning med ultralyd. I den forbindelse laves en grundig mundhuleundersøgelse.
Helt lavpraktisk foregår det som udgangspunkt om formiddagen, huden/katten skal være fastende i 6 timer. De må gerne ha drukket vand. Der er afsat 1.5 time til behandlingen totalt set. Jeg pakker mine ting ud, og jeres kæledyr får et stik i baglåret. Herefter går der 5-10 min, så falder kæledyret i søvn, og derefter lægges den op på det indrettede bord. Behandlingen går i gang. Jeg kan godt lide, at ejer indledningsvis ser, hvad vi taler om, dvs jeg viser, hvilke problemer der er i munden. Herefter er det op til ejer, om man vil kigge med, eller om man foretrækker at lave noget andet. Tænderne renses, og ofte kan der være tænder, der skal holdes øje med/trækkes ud. I den sammenhæng kalder jeg på jer. Hunde lider oftere end katte af parodontose, hvorimod katte oftere lider af resportioner (tandlidelse, hvor tanden går i opløsning fra rodsiden). Efter endt behandling, vækkes kæledyret og lægges ned på gulvet til opvågning. Der går igen 5-10 min, så begynder den at blinke, og det betyder, at den er vågen. Resten af dagen kan den godt være ekstra træt. Jeres kæledyr er sig selv igen dagen efter.
Jeg laver en del tandarbejder og holde mig fagligt opdateret gennem kurser på TandDyreklinikken i Måløv ved Jens Ruhnau - den første tanddyrlæge i Danmark. Naturligvis kan jeg henvise, hvis det viser sig, der er problematikker, der enten kræver mere udstyr eller mere faglig viden. Ofte henviser jeg enten lokalt eller til tanddyrlæge, Morten Redin på Nyborg Dyrehospital - den eneste tanddyrlæge på Fyn.