Sydfyn- og Øhavets Mobildyrlæge fungerer som en traditionel dyreklinik med den store forskel, at det foregår i hjemmet. At komme i hjemmet giver ro og mindsker stress af kæledyret, hvilket totalt set giver en bedre klinisk undersøgelse. Derudover giver den fordel, at man ser jeres kæledyr i dets naturlige omgivelser og kan observere dets naturlige adfærd og evt. have en dialog om dette. Vi har et mindre laboratorium og tilbyder undersøgelse for hjerte-/lungeorm, urinanalyse, undersøgelse for parasitter i huden mv. Al dialog foregår direkte mellem ejer og dyrlæge, Cathrine Elmegaard Ræder, dvs. der er ingen mellemled. Der afsættes som udgangspunkt 1/2 time til en konsultation og sundhedsundersøgelse.