Dit kæledyrs adfærd kan nogle gange være en udfordring – både for jer som ejere og for kæledyret selv. Der kan være tale om renlighedsproblemer, gøen, angst, bideri, aggression og ulydighed. Jeg tilbyder rådgivning og egentlige terapiforløb. Det er absolut relevant at afdække, om adfærdsændring skyldes sygdom eller andre forhold. Vi tager en indledende samtale for at vurdere kæledyrets behov og jeres holdning, og sammen lægger vi en plan for et kortere eller længere forløb. Det vil altid være et individuelt forløb, og vi vil være i tæt dialog. Nogle gange kræver en ændring i adfærd kun små justeringer; andre gange større.
Fælles er, at vi sammen ændrer på nogle mønstre, foruden der undersøges for evt sygdom. Hvis jeg vurderer, det kræver mere end mine kompetencer, henviser jeg til en dyrlæge med speciale i adfærd.