Fordele ved en dyrlæge til hjemmet
Der kan være mange grunde til, at I som kæledyrsejere foretrækker at få dyrlægen hjem til jer frem for, at I kommer til dyrlægen. Ønsket om ro, mindre stress eller blot bekvemmelighed kan være årsager. Derudover kan rolige opvågninger efter anæstesier være afgørende for en god restitution og dermed heling.
Derfor har siden januar 2021 udelukkende tilbudt undersøgelse og behandling i kæledyrenes egne hjem i det sydfynske, herunder primært på Langeland og i Svendborg foruden Strynø. Derudover forventes opstart på Ærø sidst i 2025. I min tid som dyrlæge siden 2010, hvor jeg har arbejdet på større og mindre klinikker samt haft min egen fysiske klinik, har jeg kun haft positive oplevelser med og fået god feedback fra ejere på at komme hjem til jer. Der er ro, der er tryghed, og der er tid. Dette påvirker både ejer og kæledyr positivt, hvilket totalt set betyder, at man som dyrlæge kan komme “længere” med sine patienter. Et vigtigt element i min måde at møde ejere og dyr er i dialog ud fra princippet om BOA; Best Option for the Animal.
Der kan laves en del i hjemmet, men det er klart, at - og ligesom med andre klinikker - kan henvisning til specialister være nødvendigt eller blot klinikker med mere udstyr. Sydfyn og Øhavets Mobildyrlæge har stærke lokale og regionale samarbejdspartnere, og det er helt essentielt at kunne vælge den bedste behandling for jeres kæledyr.
Velkommen til Sydfyn og Øhavets Mobildyrlæge.
Kontakt os
Du kan let og hurtigt sende os en besked i understående formular.

